dsm2

Kigger du en gang imellem på dine vægge og tænker, at de godt kunne være lidt mere spændende? Hvis svaret er ja, skal du ikke holde dig tilbage. Udsmykning af væggene i dit hjem er let, men løfter virkelig indretningen til et nyt niveau. Læs med i denne oversigt og få tre gode råd til udsmykning af væggene. Alt til væggen og meget mere kan du finde på nettet.

 

Akustikpaneler

Akustikpaneler er hurtigt blevet meget populære i mange danske hjem og det er nemt at forstå hvorfor. Det er nemlig en smart, enkelt og flot måde at skabe dynamik i en ellers kedelig væg, da de bryder med de hvide vægge. Det er også en genial måde at inkorporere naturlige og organiske materialer i din boligindretning, da de fleste akustikpaneler er lavet af træ. Du kan endda købe specielle lamper, som kan sættes på panelerne og give lys til rummet på en yderst stilet måde.

 

Farver

Hvide vægge er rigtig gode til at gøre et rum flot og lyst. Men det kan også blive en smule ensformigt, når alle vægge i alle rum er hvide. Derfor kan du eksperimentere med forskellige farver til væggene, hvis du ønsker lidt liv til dine vægge. Det behøver ikke være alle vægge – én væg i en anden farve end hvid, kan virkelig ændre udtrykket i et rum. Gå efter lysere nuancer, da mørke nuancer hurtigt kan gøre et rum lidt for mørkt og dunkelt.

 

Billeder

Hvis du ikke har lyst til at svinge malerpenslen, kan du i stedet udsmykke dine vægge med en masse billeder. Det er nemlig en fantastisk måde at gøre væggene lidt interessante og der er virkelig kun din fantasi, som sætter grænserne. Mange har en særlig billedvæg, hvor en masse billeder og malerier går sammen om at skabe et særligt udtryk.