dsm2

Hvis du ikke kan lide, hvordan dit hjem ser ud, så kan det til tider være svært at finde helt til ro. Et hjem, som man elsker, er et sted, hvor man glæder sig til at komme hen til. Det er en måde at vise sin personlighed på, som er vigtig for mange. Her kan du læse, hvordan du kan opgradere dit hjems design uden at bruge så mange penge.

Mal væggene

Vægfarver er en super god måde at puste nyt liv ind i et rum. Det er en god måde at inddrage forskellige farver og lave kontraster i indretningen. Hvis man bruger vægfarven ordentlig, så kan det give en stor forskel i ens indretning. Man kan for eksempel vælge kun at vælge nogle vægge eller kun dele af væggen. Du kan vælge en farve som er kontrast til dine møbler eller bruge nogle farver som komplimenterer dem. Man kan sagtens selv løfte malerpenslen op, hvis man gerne vil spare penge. Hvis man gør sig umage, så kan man få et rigtig fint resultat. Hvis du vælger at lave kontrastvægge, så kan det være en god ide at fokusere på at lave rene og lige linjer. Her kan du gøre det nemmere ved at bruge malertape til at aflukke det område, hvor du skal male. Hvis du gerne vil male flere steder af dit hus eller gerne vil være sikker på at få det bedste resultat, så kan det være en god ide at få hjælp af en maler.

Møbler

Find nye møbler

Hvis ens møbler er blevet gamle og slidte, så kan det påvirke den overordnede stemning i et rum. Hvis du har en sofa, som du efterhånden hader, så tænker du på det, hver gang du sidder i den. Nogle gange er det bedst at rive plasteret af og købe et nyt møbel. Det kan give et helt anderledes syn på ens stue, hvis man pludselig har noget nyt og flot i fokuspunkt. Det kan være dyrt at købe nye møbler, men der er mange måder at spare penge på. En af de bedste metoder er at købe brugte møbler. Selvom det ikke lyder så spændende med brugte møbler, så kan det faktisk give noget helt unikt. Brugt behøver ikke at betyde slidt, og man kan sagtens finde smukke kvalitetsmøbler til gode penge. Det kan både være muligt at finde antikke møbler og helt nye og moderne møbler som genbrug.