Der er langt over en halv million danskere, der hvert år tager syd eller nordpå for at komme på ski. Rigtig mange af dem, er nogle der gør det hvert år, og sandsynligvis har gjort det i mange år. Der er dog også mange, der skal på deres første skiferie, eller overvejer om de skal. Hvis du hører til dem, der overvejer det, kan du med fordel læse med her, og se lidt om, hvad sådan en uge kan løbe op i.
Lad det dog være sagt med det samme, at der ikke findes et enkelt svar på spørgsmålet. Spørgsmålet kunne nemlig lige så godt være, hvad koster en ferie? Der er naturligvis utrolig mange faktorer, der spiller ind. For det første er der destinationen. Der er stor forskel på, om du tager til Aspen i Colorado, til Sverige eller Italien. En anden ting er indkvarteringen, vælger du en luksushytte med udendørs spa eller lidt mere beskedne kår. En skiferie kan således koste alt mellem ganske få tusinde kroner pr person til flere tusinde kroner pr dag.
Det kommer også helt an å, om i kører selv eller i tager en pakke-rejse med bus eller måske flyver. Alt dette er ting der spiller ind, og gør det umuligt at definere prisen.
De uundgåelige udgifter
Der er dog også en række udgifter, som du ikke slipper for. Indtil man finder ud af om skiferie er en ferieform, der er noget for dig, er det en god ide, at man lejer udstyr som ski, hjelme og lignende. Dog kommer man ikke uden, om at skulle investere i eksempelvis skitøj, medmindre man kan låne det af venner og bekendte. Som du kan se her, så koster skijakker alt fra omkring 500 og til mange tusinde kroner.
Det du skal huske på, når det kommer til skitøjet, hvilket gælder alt fra skiundertøj og til jakker og bukser, er hvor du skal hen. Skal du nordpå, skal det være varmt, for temperaturerne kommer gerne meget langt under frysepunktet. Skal du til alperne, er det typisk en hel del varmere og midt på dagen i solen, kan det godt føles meget varmt, så der er det vigtigste, at tøjet er vindtæt fremfor varmt.