
Sommeren er over os, og det kan i den grad mærkes. 2018 slår alle varmerekorder, og det ser ud til at fortsætte. Derfor giver vi her tre sommertrends, som passer perfekt til det varme vejr.
Slå om-kjoler
De florlette slå om-kjoler er denne sommers helt store hit! Du har sikkert allerede bemærket trenden, og den er kommet for at blive. Helt usædvanligt er store flæser også in denne sommer, og de giver et frisk pust til kjolerne. Slå om-kjoler har nemlig tendens til at blive lidt anonyme at se på, men det sker ikke denne sæson. De friske farver og vilde mønstre er også tilbage, så der er lagt i kakkelovnen til en rigtig lækker sommer.
Den flotte kjoles lillesøster
Og som om det ikke var nok, at kjoler er højeste mode, så er der også fart på nederdelene. Slå om-trenden er nemlig slået igennem til nederdele også, og det er kærkomment. Hvor der for 10 år siden var fokus på de helt korte nederdele, er vi nu nået til en længde, alle kan føle sig tilpas i. Nederdelene er lette og luftige, og de kan bruges til både hverdag og fest.
Kjolerne findes i enkelte snitmæssige variationer, og det gør en kæmpestor forskel på pasformen. Det kan derfor godt være, at du skal prøve dig lidt frem for at finde lige den type, der passer til din krop.
Klipklapper er hot
Til sidst er det nødvendigt at nævne årets store skotrend. De friske, behårede klipklapper er nemlig stormet ind på catwalken, og det er good news. Det er nemlig en både behagelig og praktisk type fodtøj her til sommeren. Fødderne får luft, og du kan nemt smide skoene, når det passer dig.
Skal du være ekstra fin, er en klassisk mellemhøj hæl med høj ankelstrop og en enkelt rem over foden det helt store hit. Skoene fås i alverdens farver og har brede hæle, som de fleste kan gå i.