dsm2

Thailand er blevet et af danskernes feriefavoritter og bliver flittigt besøgt i vinterhalvåret. Når det er koldt og mørkt herhjemme fra oktober til marts er det nemlig perfekt vejr ca. 12 timers flyvning østpå. Hvert år pakker mellem 200 og 250.000 danskerne kufferterne og tager af sted for at nyde landet, der har så meget at byde på.

Langt størstedelen af dem ender på halvøen Phuket, der lokker med sit pulserende byliv, kilometerlange hvide sandstrande og alt hvad Thailand ellers byder på. Der er desværre også mange, der aldrig når længere end Pattaya og Bangkok og ikke oplever hvor meget Thailand rent faktisk har at byde på.

Hvis du er ude efter at ligge 14 dage ved stranden eller poolen, er der ingen tvivl om at Phuket er et godt valg, og man finder ikke meget bedre steder i hele verden. Desuden kan man flyve direkte dertil uden at skulle mellemlande og spilde tid på det.

Har du lidt mere mod på at opleve det “ægte” Thailand, så er det de hundredvis af øer du skal besøge. Her er livet mindre hektisk, nattelivet er ofte knapt så vildt, men til gengæld finder du strande og generelt natur, der ikke fås bedre mange steder i verden. De store rejsebureauer har rejser til mange forskellige af øerne, hvor man blandt de mest populære finder Koh Samui. Øen har utrolig meget at  byde på, men er heller ikke længere så uspoleret, som det tidligere har været.

koh

En anden ø der er blevet populær er Koh Lanta, her er udvalget dog langt fra så varieret som på eksempelvis Koh Samui, men øen fremstår også stadig langt mere uspoleret, og du kan opleve en masse fantastisk natur, uden at være omringet af turister konstant. Turen derover tager lidt længere tid, da man skal med færge eller taxabåd, da der ikke er en lufthavn på øen.

Mulighederne er generelt nærmest utallige, når du skal til Thailand. Hvis du har lyst til at gå mere i dybden med mulighederne så besøg Rejsertilthailand.dk der har beskrivelse af de mest populære øer, hvor du også kan læse mere om hvordan man kommer dertil.