dsm2

En af mange danskeres favoritdestination, når det kommer til ferie i vinterhalvåret er Thailand, og det er bestemt ikke svært at forstå. Det er nemlig et land, der byder på så utrolig meget. Mange snakker om thai’erne som værende de venligste folk, de har mødt, og der er da også en grund til at mange kalder det for smilets land.

“Desværre” er der stadig mange danskere, der vælger at tage til feriebyen Pattaya og opleve Thailand fra den side, der nok er den mindst charmerende, og den der er ødelagt af turister og egentlig har været med til at give landet et dårligt ry blandt mange.

Der er stadig mange der opfatter Thailand som et sted, der ikke er andet end fest og ladyboys. Der er mange af dem i Pattaya, men Thailand er så meget mere end det. Derfor bør du også droppe planerne om Pattaya, hvis du skal til Thailand – især før første gang du skal besøge landet.

Du behøver ikke gå udenom Phuket, men drop de største turiststeder. Lej en tuktuk, en taxa eller tag bussen udenfor turistområderne og oplev det ægte Thailand, det er her du finder ud af hvorfor så mange bosætter sig der, og hvorfor thai’erne går rundt og smiler så bredt.

rawai-1005789_960_720

Prøv eksempelvis den helt stille by Khao Lak, der var blandt de steder der blev ramt hårdest af Tsunamien for mere end 10 år siden. Det er en familievenlig by uden store diskoteker, pingpong shows og lignende, hvor det ænder fred og ro, men hvor der er rig mulighed for at opleve det ægte Thailand med urskov i baghaven, kilometerlange sandstrande og alt hvad man ønsker sig af den perfekte ferie.

Du kan også prøve området omkring Chiang Mai i det nordlige Thailand, hvor naturen er det alt afgørende, og hvor skove, jungle og bjerge er hverdagskost og hvor udsigten kan tage vejret fra en hver naturelsker.