dsm2

I år er lidt af en milepæl i charterhistorien. I år er det nemlig 60 år siden, at Spies begyndte at arrangere rejser til solskinsøen Mallorca, så danskerne kunne komme relativt billigt på ferie og opleve den ægte spanske stemning, hvilket den gang var sangria i en syndflod og grisefester. De slags kan man stadig godt finde på øen, men Mallorca er meget mere end det, og det er nok også derfor, at Mallorca er danskernes foretrukne rejsemål.

Lige siden Spies introducerede danskerne for Mallorca i 1956, har det været deres mest solgte rejsemål. Til trods for at Kreta og Alanya siden hen er kommet til og er blevet uhyre populære destinationer, er det altså stadig Mallorca der er os danskeres absolut foretrukne, hvis man rejser med Spies vel og mærke.

Hos Star Tour er det således eksempelvis Kreta, der er ryger ind på førstepladsen efterfulgt af Alanya og så netop Mallorca på tredjepladsen. Men lad os vende tilbage til Mallorca, for hvad er det øen kan?

Mallorca er en ø, der kan tilbyde det hele til alle. Er du af sted med familien er Alcudia med de lang lavvandede sandstrande et oplagt feriemål, mens området omkring hovedbyen Palma tilbyder noget for alle med trang til shopping, café og byliv. Generelt er der mange steder på Mallorca, der tilbyder et ret vildt natteliv, men lige så mange steder, hvor man kan blive fri.

Skal du af sted bør du eksempelvis ikke snyde dig selv for et besøg ved Valldamossa, en billedskøn lille by i mellem bjerge i det vestlige Mallorca, en skøn lille by, der huser ferieboliger for mange kendisser, der gerne vil leve lidt væk fra familieferier og larm på den lille ø.